REGLER FOR ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER

Til alle patienter som får ordineret afhængighedsskabende medicin.

Afhængighed kan udvikles ved gentagen eller vedvarende brug
af et psykoaktivt stof, herunder et lægemiddel. Afhængighed kendetegnes
ved en stærk trang til at indtage stoffet, vanskeligheder eller
manglende evne til at begrænse eller ophøre med brugen, fortsat brug
trods erkendte skadevirkninger og/eller, at brug af stoffet tager
uforholdsmæssig megen tid eller andre ressourcer og prioriteres
uforholdsmæssigt højt i brugerens dagligdag. Samtidig toleransudvikling
og abstinenssymptomer kan forværre afhængighedstilstanden.

Ved mange tilstande, især kroniske smerter, vil
det ikke være muligt at opnå en total eller bivirkningsfri
symptomlindring ved farmakologisk behandling, hvilket patienten bør
informeres om.”

Sundhedsstyrelsens har påny indskærpet reglerne for ordination af
afhængighedsskabende medicin overfor de ordinerende læger. Lægemidlerne
omfatter følgende 4 grupper: Gruppe 1. Morfin og morfinlignende midler
(opioider).

Gruppe 2. Beroligende midler og sovemidler:

Gruppe 3. Lægemidler med centralstimulerende virkning: (fx ADHD medicin).

Gruppe 4. Canabislignende midler.

Sundhedsstyrelsen har den overordnede tilsynspligt med alle læger og
myndighed til at tildele og fratage autorisation af læger og
tildele/fratage lægemiddelordinationsret for læger. Sundhedsstyrelsen
har bestemt at ordination og eventuel fornyelse af recepter på
ovennævnte lægemiddelgrupper – med mindre helt særlige forhold gør sig
gældende – skal ske ved personlig konsultation mellem læge og patient.
Konsultationen må ikke ske per telefon eller via mail. Dette indebærer
at der altid fremover skal bestilles tid hos lægen, såfremt man ønsker
at have en dialog med lægen om det medicinønske man har og om, hvordan
vi planlægger udtrapning af det pågældende lægemiddel. Dette gælder også
og især, hvis man har fået det pågældende lægemiddel i en længere
periode. Det er Sundhedsstyrelsens klare holdning at de pågældende
midler kun skal ordineres for en kort periode (1-2 uger) (med visse
undtagelser i medicingruppe 3 og 4). Konsultationerne skal så vidt
muligt ske hos patientens faste læge, og kun undtagelsesvis i dennes
fravær, kan det ske hos én af lægehusets øvrige læger (ikke i lægevagt
eller ved fremmede læger). Ved hver konsultation aftales tid for næste
konsultation, og der udskrives kun en medicinmængde, som dækker det
aftalte forbrug i perioden til næste konsultation. Det indskærpes at
disse konsultationer KUN kan vedrøre forbruget af afhængighedsskabende
medicin. Dette bl.a af hensyn til planlægning af arbejdstiden.

Den enkelte patient opfordres til IKKE at forsøge at modsætte sig
fremmøde til konsultation, lægens krav til patienten om dosisreduktion
over tid, eller i det hele taget at modarbejde dette tiltag, som er en
bunden opgave pålagt de praktiserende (og andre) læger. Patienten kunne
f.eks. – for at lette sin eventuelle frustration over tiltagene – tænke
på andre situationer, hvor man er underlagt et regelsæt eller en
begrænsning, fx coronasituationen som har influeret på os alle, eller
tænke på fremtidens mulige coronavaccination, hvor forventningerne for
de fleste vil blive skuffet, idet der vil være en udtalt mangelsituation
i en længerevarende periode pga den globale efterspørgsel.

Det er vigtigt at patienten indser at dette er et pålæg og at det fra lægeside ses som en vanskelig pligtopgave.

Vi har et skema (excelark), som hurtigt kan udregne
nedtrapningsplanen, den ugentlige nedgang i dosis fx omregnet til
dagligt antal piller og hvor stor mængde medicinordinationen skal
indeholde. Denne medgives patienten efter konsultationen. Målet er
aftrapning hurtigst muligt og over højst12-24 uger. Ved konsultationen
vurderes behovet for medicin, bivirkninger, afhængighed,
toleransudvikling og misbrug/manglende overholdelse af aftalen mv.
Forbrug af afhængighedsskabende stoffer har betydning for retten til at
føre motorkøretøj. Tolerancen fra politiet for forbrug under motorkørsel
er meget lav, ofte nul.

Der kan blive behov for stillingtagen til andre behandlere
(fysioterapeut, neurolog, smerteklinik eller anden). Vi har forståelse
for, at de nye stramme regler for ordination af ovennævnte præparater af
nogle patienter vil blive opfattet som unødigt besværlige og
bureaukratiske. Til gengæld er vi overbeviste om, at vores patienter vil
kunne opnå en bedre behandling på længere sigt og de kan se frem til at
lægen fortsat kan forestå behandlingen.

Gruppe 1: morfin (Morfin, Malfin, Contalgin), kodein (Kodein, Kodipar, Pinex Comp., Fortamol), oxycodon (Oxynorm, Oxycontin), tramadol (Tradolan, Nobligan, Mandolgin, Dolol, Gemadol, Tadol), tapentadol (Palexia), metadon, buprenofin (Norspan, Buprefarm, Buprenyl, Temgesic, Norvipren), fentanyl (Durogesic, Matrifen), ketogan, pethidin, hydromorphon (Palladon, Jurnista)

Gruppe 2: lormetazepam (Pronoctan), nitrazepam (Pacisyn), triazolam
(Halcion), zaleplon, zolpidem (Stilnoct, Zonoct), zopiclone (Imovane,
Imozop, Imoclone), alprazolam (Tafil, Neprox), bromazepam (Bromam,
Lexotan), chlordiazepoxid (Klopoxid, Risolid), clobazam (Frisium),
diazepam (Hexalid, Stesolid, Apozepam), oxazepam (Oxapax, Oxabenz,
Alopam), lorazepam (Temesta), clonazepam (Rivotril), triazolam
(Halcion).

Gruppe 3: methylphenidat (Ritalin, Motiron, Medikinet, Medenef, Equasym, Concerta), dexamphetamin (Attentin, Elvanse, Aduvanz)

Gruppe 4: Cannabislignende midler. (IKKE registret som lægemidler i Danmark og påbegyndes ikke i vores klinik).